En stor oplevelse på SMK
d. 01. marts 2026

En stor oplevelse på SMK

Lørdag den 28. februar var SKYTTEN med en gruppe gæster på Statens Museum for Kunst (SMK) for at opleve museets hidtil største udstilling - dedikeret til Anna Thommesen og hendes imponerende vævede tæpper.

Arrangementet var en del af et samarbejde mellem SKYTTEN og SMK med to formål: at udvikle en ny, guidet tur til den aktuelle udstilling ”Anna Thommesen – Vævninger” og samtidig give deltagerne en enestående indsigt i billedtæppernes fascinerende univers.

Guiden havde forberedt sig grundigt og delte blandt andet følgende fortælling: En sammensat personlighed med stærke holdninger og en ukuelig stædighed. Anna Thommesen insisterede på at væve – og ikke bare som en hobby, men som en levevej i en tid, hvor det primært var mænd, der havde adgang til sådanne muligheder. Hun vævede midt i familiens hjem, omgivet af børn og hverdagens mange opgaver.
Hun vævede både gulv- og vægtæpper til alle, uanset hvem de var. Hun bevægede sig ubesværet mellem finkultur og folkekultur og forenede de to verdener i sit arbejde. Hendes tæpper var på én gang kunstværker og funktionelle brugsgenstande. Som hun selv udtrykte det: ”Jeg er alting mellem himmel og jord.”
Vævens netværk af tråde – den lodrette trend og det vandrette islæt – udgør fundamentet for hendes bidrag til den abstrakte modernisme. "Man skal kunne se, at det er vævet," sagde hun og understregede dermed håndværkets afgørende betydning for værkets visuelle udtryk.

Arrangementet blev rundet af med en udsøgt banankage i museets café, hvor der blev udvekslet erfaringer og idéer på kryds og tværs om vævning, håndværk og teknikker.

SKYTTEN retter en varm tak til Statens Museum for Kunst for et fremragende samarbejde samt til alle deltagere, der bidrog til arrangementet. Vi sætter stor pris på muligheden og takker for en inspirerende og berigende oplevelse.

Husk at holde dig opdateret om kommende arrangementer på SKYTTENS hjemmeside under menuen "Kurser".

Kommenter gerne her:

Blog posts

  • SKYTTEN FYLDER 41 ÅR SKYTTEN FYLDER 41 ÅR
    01. maj 2026

    SKYTTEN FYLDER 41 ÅR

    6 kommentarer
  • Ny leverandør hos SKYTTEN Ny leverandør hos SKYTTEN
    28. marts 2026

    Ny leverandør hos SKYTTEN